Kategoriarkiv: Landsdele & Byer

Vesterborg Apotek – Hjorteapoteket

Vesterborg Apotek – Hjorteapoteket

Vesterborg apotek-1900

Kilde: foto herover fra ca. 1900 er fundet på arkiv.dk

Nord for Vesterborg på overgangen fra landsbyens fæstejorder til grevskabets herregårdsmarker findes stadig et synligt bevis på grevskabet Christianssædes sociale indsats i området. Her lå fra første halvdel af 1800-tallet en doktorbolig – fornyet i 1950’erne – samt det endnu eksisterende stuehus til et af landets første landapoteker, Hjorteapoteket, opført i 1847 efter anvisning af bygmester C.P. Weinberg.

C.D.F. greve Reventlows bestræbelser på at mildne vilkårene for sine undergivne inkluderede også en sundhedsmæssig forbedring. Til sit grevskab knyttede han en læge, ligesom han fra 1770’erne tilstræbte at få ansat uddannede jordemødre. I 1806 blev jordemødrene delvist lønnet via grevskabets 12 skolekasser med tre mark for hvert levende barn, der fødtes, finansieret via en årlig afgift til skolekassen for arvefæsterne på 1 rigsdaler samt fra grevskabets kasse. Fra 1810 blev de desuden lønnet gennem offentlige midler. I 1834 nævnes i folketællingerne, at der i doktorboligen residerede den 28årige Ernst Julius Haderup, der som “Læge for Grevskabet” varetog tilsynet med områdets befolkning. Jordemødrene var spredt ud over grevskabets landsbyer, bl.a. i Vedbye, hvor skrædderen Jens Hansens kone i 1834 var “Jordemoder” til trods for, at C.D.F. greve Reventlow i 1794 havde anbefalet, at den ideelle jordemoder var skoleholderens kone.

Oprettelsen af landapoteket i 1842 – den første apoteker Carl Gustav Krenchel tiltrådte 15. oktober dette år – lægger sig i forlængelse af C.D.F. greve Reventlows hensigter. Apoteket blev placeret i en firelænget fæstegård, og 26. oktober 1843 udstedtes et grundskatbrev til apotekeren på leje af grunden for 5 rigsdaler årligt. Til ejendommen hørte fæstejord hentet fra Skelstoftes herregårdsmarker, som apotekeren drev ved siden af en urtekrambod og postcentral, som også var indrettet i Hjorteapoteket. Som det var tilfældet med andre af grevskabets funktioner som skolelærerembedet og jordemodererhvervet, var apoteket kombineret med fæste af et større eller mindre landbrug. Betalte brugerne af embederne et mindre beløb, når eksempelvis jordemoderen skulle tilkaldes, eller børnene skulle i skole, så var grevskabet via fæste af jorder garant for en minimumsindtægt for embederne.

I 1894 overgik Hjorteapoteket fra et delvist fæsteforhold til alene at være en udlejningsejendom under grevskabet, hvortil der stadig var knyttet et landbrug. Først i 1970 flyttede lægepraksissen fra Vesterborg til Nakskov, mens apoteket i 1985 flyttedes til Søllested. Tilbage af fysiske spor i landskabet er nu kun stuehuset til det gamle Hjorteapotek, den gamle apotektereg samt den fornyede doktorbolig.

Kilde til tekst: Museum Lolland-Falster

hjorteapoteket-1939Hjorteapoteket – 1939

hjorteapoteket-1949Hjorteapoteket – 1949

hjorteapoteket-1956Hjorteapoteket – 1956

Kilde til foto: Det Kongelige BibliotekDanmark set fra luften – før Google.

Hvidøre Slot – Strandvejen

Strandvejen ved Hvidøre. –

Gl. postkort med Hvidøre slot og Sporvogn, som har nr. 4 ell. 14 på siden og nr. 82 i midten.

hvidoere-slot
Postkort med Hvidøre slot

Sporvognen.

I facebook gruppen Historiske Kjøbenhavn og Omegn har jeg fået følgende informationer skrevet af Dines Bogø

Fra www.vognstyrer.dk I 1908 blev Linie 14 udskilt fra Linie 4, som hidtil havde kørt mellem Rådhuspladsen og Klampenborg. Driften blev varetaget i samarbejde med De kjøbenhavnske Sporvejes datterselskab Tuborg-Klampenborg Elektriske Sporvej, så førstnævntes vogne havde endestation ved Svanemøllen, mens sidstnævntes kørte helt til Klampenborg.

Om vogn 82 fra De kjøbenhavnske Sporveje. http://www.vognstyrer.dk/…/Vogne/Motorvogne/082/082.htm

Tak til  for info og links…

hvidoere-slot-bagside
Hvidøre Slot – bagsiden

På bagsiden af kortet er der skrevet.

Hvidøre Købt febru 1906 af kejserinde Dagmar og Dronning Alex

Info fra Wikipedia: Bygningen blev i 1906 købt af Christian 9.’s døtre dronning Alexandra af Storbritannien og kejserinde Dagmar af Rusland. Sidstnævnte boede her til sin død i 1928 sammen med svigersønnen, oberst Nikolaj Kulikovsky, sin datter, storfyrstinde Olga og parrets to børn.

Ved overtagelsen i 1906 fik de den aldrende Johan Schrøder til at ombygge huset og indlægge tidens moderne bekvemmeligheder, centralvarme mm.

Grevinde Musse Scheel (født Bruun) købte 1928 sit barndomshjem tilbage, men i 1937 blev stedet overtaget af Novo Industri. Novos direktør Thorvald Pedersen, der lod Arne Jacobsen bygge sig en villa lige i nærheden, overvejede at rive slottet ned, men det endte med, at Jacobsen nøjedes med at indrette Hvidøre som diabetikersanatorium.

Novo lod i 1980 lod arkitekterne Dissing + Weitling udvide bygningen i kælderplanet. Bygningen tjente indtil 1991 som diabeteshospital og anvendes nu som internt kursuscenter for koncernen.

Neden for bygningen er anlagt en strandpark ved havearkitekt C.Th. Sørensen og med Povl Baumann som arkitekt for mur og pergola.

Kilde til info = https://da.wikipedia.org/wiki/Hvid%C3%B8re_Slot

Tysk militær beskyder Falck-Kranvogn i Nakskov 1945

Et under, at ingen af redningsfolkene blev dræbt eller såret
– En ung mand fik et strejfskud i det ene lår.
Falk-kranvogn
I Danagade blev vognen pludselig beskudt, og en kugle trængte bl.a. ind gennem vindspejlet og suste lige forbi hovedet af chaufføren, Falk-Redder Herluf Jensen. passagererne på vognen kom af i en fart og søgte dækning.
 
Under skyderiet var en ung mand, den 16 årige Frede Olsen,
søn af arbejdsmand Olsen, Hardenbergvej, Nakskov blevet hårdt såret i det ene lår.
 
Kilde: Avisen “Lolland Falster Social Demokrat” som udkom Lørdag 5 maj1945.

Flygtninge i Rødbyhavn 1945

20.000 Flygtninge, Soldater og Krigsfanger i Rødbyhavn.

De anbragtes i Teknisk Skole og omkring på egnens større gårde, der dog ikke kunne huse de mange mennesker

scan0008

Flygtninge strømmen til Rødbyhavn begyndte Torsdag eftermiddag, da et par torpedobåde stævnede ind i havnen med nogle få hundrede flygtninge, medens en større krydser ankrede op på reden.  Da de første flygtninge var landsat, begyndte man at afhente de i krydseren ombordværende, hvis antal blev opgivet til et firecifret tal, men bestemt var det umuligt at angive. Der var blandt flygtningene mange kvinder med små børn, men størsteparten var dog soldater som tilhørte så at sige alle nationer. Der var Italienere, Lettere, Polakker, Tjekkere osv. De fleste var ved ankomsten meget forkomne. Torsdag aften måtte flygtningene tildels klare sig selv. De dækkede sig rundt om på gårde i lader osv., men mange var dog henvist til at bivaukere i det fri.

Et Særpræget Liv i Havnebyen

Fredag morgen ankom yderligere en del krigsskibe med soldater og flygtninge, og hele dagen fortsatte tilstrømningen, således at man hen under aften talte 38 større og mindre skibe i den store inderhavn. Tallet på de fremmede blev fredag aften opgivet til ca. 20.000, og der udfoldede sig dagen igennem et særpræget folkeliv i havnebyen. I løbet af fredag formiddag blev der gjort udvej for at anbringe en del af de forkomne mennesker omkring på egnens større gårde, ligesom nogle hundrede blev anbragt på teknisk skole. Også kommuneskolen, gymnastikhuset og hotellerne blev varskoet om at holde sig klar til at huse flygtninge, og man havde hele eftermiddagen Ekstratog stående som skulle viderebefordre folkene når ordren fra den Tyske overkommando indtraf, men ordren udeblev, og havnebeboerne måtte selv tage affære. En del blev anbragt i havneskolen, og andre søgte at dække sig i Lystskoven foran jernbanen, i ventesalen osv. Ved 10-tiden begyndte en del af de endnu marchdygtige soldater at forlade havnebyen, og trods et øsende regnvejr gik den ene kolonne efter den anden syngende gennem gaderne i Rødby – de havde besluttet at marchere til Maribo

Kilde:  Avisen “Lolland Falster Social Demokrat” som udkom Lørdag 5 maj1945.

flygtinge i rødby-01 flygtinge i rødby-02 flygtinge i rødby-03

Billederne herover stammer fra støvmidernes artikel om de tyske flygtninge. hvor Egon Nielsen fortæller sine erindringer fra dengang, han var på dette tidspunkt var næsten 14 år gammel. Læs erindringerne her

Skyderi i Nakskov 1945

En Dansker og en Tysker dræbt ved skyderi i Søndergade, Nakskov.

3 Tyskere forsøgte snigmord på trafikanterne, og der dræbtes en og såredes 7.
Frihedskæmperne åbnede straks ild og dræbte 1 Tysker og sårede en anden meget alvorligt. – En hårdt såret Dansker.

skyderi-nakskov

Den dræbte Dansker er:

Den 30 årige maskiningeniør Jørgen Skov, Løjtoftevej 23, Nakskov. Han var dræbt på stedet.

De sårede er:

Arbejdsmand Vilhelm Nielsen (f. 1869), ramt af et strejfskud kunne gå hjem efter ambulant behandling.

Arbejdsmand Carl Henriksen Taarsvej 19, Nakskov (f. 1888), såret af et strejfskud og kunne gå hjem efter endt behandling.

Arbejdsmand V. A. N. Friis, Friheds alle’ 33, Nakskov (f. 1892).

Damefrisørinde, Frk. Elinor Huge, Tilegade 9, Nakskov (f. 1926), såret i højre fod.

Poul Hansen, Kattesundet 29, Nakskov (f. 1913).

Kaja Christiansen, Fællesskabsvej 66, Nakskov (f. 1920), kunne gå hjem efter endt behandling.

Arbejdsmand Egon Jensen, Taarsvej 100 (f. 1903), ramt af et farligt skud i ryggen.

Den sårede Tysker hedder Gerhard Huttenbrancker, og var 19 år gammel, han havde fået et dødbringende mavesår.  Endvidere blev en Tysker dræbt.

Kilde:  Avisen “Lolland Falster Social Demokrat” som udkom Lørdag 5 maj1945.