Kategoriarkiv: Landsdele & Byer

Vesterborg Apotek – Hjorteapoteket

Vesterborg Apotek – Hjorteapoteket

Vesterborg apotek-1900

Kilde: foto herover fra ca. 1900 er fundet på arkiv.dk

Nord for Vesterborg på overgangen fra landsbyens fæstejorder til grevskabets herregårdsmarker findes stadig et synligt bevis på grevskabet Christianssædes sociale indsats i området. Her lå fra første halvdel af 1800-tallet en doktorbolig – fornyet i 1950’erne – samt det endnu eksisterende stuehus til et af landets første landapoteker, Hjorteapoteket, opført i 1847 efter anvisning af bygmester C.P. Weinberg.

C.D.F. greve Reventlows bestræbelser på at mildne vilkårene for sine undergivne inkluderede også en sundhedsmæssig forbedring. Til sit grevskab knyttede han en læge, ligesom han fra 1770’erne tilstræbte at få ansat uddannede jordemødre. I 1806 blev jordemødrene delvist lønnet via grevskabets 12 skolekasser med tre mark for hvert levende barn, der fødtes, finansieret via en årlig afgift til skolekassen for arvefæsterne på 1 rigsdaler samt fra grevskabets kasse. Fra 1810 blev de desuden lønnet gennem offentlige midler. I 1834 nævnes i folketællingerne, at der i doktorboligen residerede den 28årige Ernst Julius Haderup, der som “Læge for Grevskabet” varetog tilsynet med områdets befolkning. Jordemødrene var spredt ud over grevskabets landsbyer, bl.a. i Vedbye, hvor skrædderen Jens Hansens kone i 1834 var “Jordemoder” til trods for, at C.D.F. greve Reventlow i 1794 havde anbefalet, at den ideelle jordemoder var skoleholderens kone.

Oprettelsen af landapoteket i 1842 – den første apoteker Carl Gustav Krenchel tiltrådte 15. oktober dette år – lægger sig i forlængelse af C.D.F. greve Reventlows hensigter. Apoteket blev placeret i en firelænget fæstegård, og 26. oktober 1843 udstedtes et grundskatbrev til apotekeren på leje af grunden for 5 rigsdaler årligt. Til ejendommen hørte fæstejord hentet fra Skelstoftes herregårdsmarker, som apotekeren drev ved siden af en urtekrambod og postcentral, som også var indrettet i Hjorteapoteket. Som det var tilfældet med andre af grevskabets funktioner som skolelærerembedet og jordemodererhvervet, var apoteket kombineret med fæste af et større eller mindre landbrug. Betalte brugerne af embederne et mindre beløb, når eksempelvis jordemoderen skulle tilkaldes, eller børnene skulle i skole, så var grevskabet via fæste af jorder garant for en minimumsindtægt for embederne.

I 1894 overgik Hjorteapoteket fra et delvist fæsteforhold til alene at være en udlejningsejendom under grevskabet, hvortil der stadig var knyttet et landbrug. Først i 1970 flyttede lægepraksissen fra Vesterborg til Nakskov, mens apoteket i 1985 flyttedes til Søllested. Tilbage af fysiske spor i landskabet er nu kun stuehuset til det gamle Hjorteapotek, den gamle apotektereg samt den fornyede doktorbolig.

Kilde til tekst: Museum Lolland-Falster

hjorteapoteket-1939Hjorteapoteket – 1939

hjorteapoteket-1949Hjorteapoteket – 1949

hjorteapoteket-1956Hjorteapoteket – 1956

Kilde til foto: Det Kongelige BibliotekDanmark set fra luften – før Google.

Hvidøre Slot – Strandvejen

Strandvejen ved Hvidøre. –

Gl. postkort med Hvidøre slot og Sporvogn, som har nr. 4 ell. 14 på siden og nr. 82 i midten.

hvidoere-slot
Postkort med Hvidøre slot

Sporvognen.

I facebook gruppen Historiske Kjøbenhavn og Omegn har jeg fået følgende informationer skrevet af Dines Bogø

Fra www.vognstyrer.dk I 1908 blev Linie 14 udskilt fra Linie 4, som hidtil havde kørt mellem Rådhuspladsen og Klampenborg. Driften blev varetaget i samarbejde med De kjøbenhavnske Sporvejes datterselskab Tuborg-Klampenborg Elektriske Sporvej, så førstnævntes vogne havde endestation ved Svanemøllen, mens sidstnævntes kørte helt til Klampenborg.

Om vogn 82 fra De kjøbenhavnske Sporveje. http://www.vognstyrer.dk/…/Vogne/Motorvogne/082/082.htm

Tak til  for info og links…

hvidoere-slot-bagside
Hvidøre Slot – bagsiden

På bagsiden af kortet er der skrevet.

Hvidøre Købt febru 1906 af kejserinde Dagmar og Dronning Alex

Info fra Wikipedia: Bygningen blev i 1906 købt af Christian 9.’s døtre dronning Alexandra af Storbritannien og kejserinde Dagmar af Rusland. Sidstnævnte boede her til sin død i 1928 sammen med svigersønnen, oberst Nikolaj Kulikovsky, sin datter, storfyrstinde Olga og parrets to børn.

Ved overtagelsen i 1906 fik de den aldrende Johan Schrøder til at ombygge huset og indlægge tidens moderne bekvemmeligheder, centralvarme mm.

Grevinde Musse Scheel (født Bruun) købte 1928 sit barndomshjem tilbage, men i 1937 blev stedet overtaget af Novo Industri. Novos direktør Thorvald Pedersen, der lod Arne Jacobsen bygge sig en villa lige i nærheden, overvejede at rive slottet ned, men det endte med, at Jacobsen nøjedes med at indrette Hvidøre som diabetikersanatorium.

Novo lod i 1980 lod arkitekterne Dissing + Weitling udvide bygningen i kælderplanet. Bygningen tjente indtil 1991 som diabeteshospital og anvendes nu som internt kursuscenter for koncernen.

Neden for bygningen er anlagt en strandpark ved havearkitekt C.Th. Sørensen og med Povl Baumann som arkitekt for mur og pergola.

Kilde til info = https://da.wikipedia.org/wiki/Hvid%C3%B8re_Slot