Flygtninge i Rødbyhavn 1945

20.000 Flygtninge, Soldater og Krigsfanger i Rødbyhavn.

De anbragtes i Teknisk Skole og omkring på egnens større gårde, der dog ikke kunne huse de mange mennesker

scan0008

Flygtninge strømmen til Rødbyhavn begyndte Torsdag eftermiddag, da et par torpedobåde stævnede ind i havnen med nogle få hundrede flygtninge, medens en større krydser ankrede op på reden.  Da de første flygtninge var landsat, begyndte man at afhente de i krydseren ombordværende, hvis antal blev opgivet til et firecifret tal, men bestemt var det umuligt at angive. Der var blandt flygtningene mange kvinder med små børn, men størsteparten var dog soldater som tilhørte så at sige alle nationer. Der var Italienere, Lettere, Polakker, Tjekkere osv. De fleste var ved ankomsten meget forkomne. Torsdag aften måtte flygtningene tildels klare sig selv. De dækkede sig rundt om på gårde i lader osv., men mange var dog henvist til at bivaukere i det fri.

Et Særpræget Liv i Havnebyen

Fredag morgen ankom yderligere en del krigsskibe med soldater og flygtninge, og hele dagen fortsatte tilstrømningen, således at man hen under aften talte 38 større og mindre skibe i den store inderhavn. Tallet på de fremmede blev fredag aften opgivet til ca. 20.000, og der udfoldede sig dagen igennem et særpræget folkeliv i havnebyen. I løbet af fredag formiddag blev der gjort udvej for at anbringe en del af de forkomne mennesker omkring på egnens større gårde, ligesom nogle hundrede blev anbragt på teknisk skole. Også kommuneskolen, gymnastikhuset og hotellerne blev varskoet om at holde sig klar til at huse flygtninge, og man havde hele eftermiddagen Ekstratog stående som skulle viderebefordre folkene når ordren fra den Tyske overkommando indtraf, men ordren udeblev, og havnebeboerne måtte selv tage affære. En del blev anbragt i havneskolen, og andre søgte at dække sig i Lystskoven foran jernbanen, i ventesalen osv. Ved 10-tiden begyndte en del af de endnu marchdygtige soldater at forlade havnebyen, og trods et øsende regnvejr gik den ene kolonne efter den anden syngende gennem gaderne i Rødby – de havde besluttet at marchere til Maribo

Kilde:  Avisen “Lolland Falster Social Demokrat” som udkom Lørdag 5 maj1945.

flygtinge i rødby-01 flygtinge i rødby-02 flygtinge i rødby-03

Billederne herover stammer fra støvmidernes artikel om de tyske flygtninge. hvor Egon Nielsen fortæller sine erindringer fra dengang, han var på dette tidspunkt var næsten 14 år gammel. Læs erindringerne her