Vesterborg Apotek – Hjorteapoteket

Vesterborg Apotek – Hjorteapoteket

Nord for Vesterborg på overgangen fra landsbyens fæstejorder til grevskabets herregårdsmarker findes stadig et synligt bevis på grevskabet Christianssædes sociale indsats i området. Her lå fra første halvdel af 1800-tallet en doktorbolig – fornyet i 1950’erne – samt det endnu eksisterende stuehus til et af landets første landapoteker, Hjorteapoteket, opført i 1847 efter anvisning af bygmester C.P. Weinberg.

C.D.F. greve Reventlows bestræbelser på at mildne vilkårene for sine undergivne inkluderede også en sundhedsmæssig forbedring. Til sit grevskab knyttede han en læge, ligesom han fra 1770’erne tilstræbte at få ansat uddannede jordemødre. I 1806 blev jordemødrene delvist lønnet via grevskabets 12 skolekasser med tre mark for hvert levende barn, der fødtes, finansieret via en årlig afgift til skolekassen for arvefæsterne på 1 rigsdaler samt fra grevskabets kasse. Fra 1810 blev de desuden lønnet gennem offentlige midler. I 1834 nævnes i folketællingerne, at der i doktorboligen residerede den 28årige Ernst Julius Haderup, der som “Læge for Grevskabet” varetog tilsynet med områdets befolkning. Jordemødrene var spredt ud over grevskabets landsbyer, bl.a. i Vedbye, hvor skrædderen Jens Hansens kone i 1834 var “Jordemoder” til trods for, at C.D.F. greve Reventlow i 1794 havde anbefalet, at den ideelle jordemoder var skoleholderens kone.

Oprettelsen af landapoteket i 1842 – den første apoteker Carl Gustav Krenchel tiltrådte 15. oktober dette år – lægger sig i forlængelse af C.D.F. greve Reventlows hensigter. Apoteket blev placeret i en firelænget fæstegård, og 26. oktober 1843 udstedtes et grundskatbrev til apotekeren på leje af grunden for 5 rigsdaler årligt. Til ejendommen hørte fæstejord hentet fra Skelstoftes herregårdsmarker, som apotekeren drev ved siden af en urtekrambod og postcentral, som også var indrettet i Hjorteapoteket. Som det var tilfældet med andre af grevskabets funktioner som skolelærerembedet og jordemodererhvervet, var apoteket kombineret med fæste af et større eller mindre landbrug. Betalte brugerne af embederne et mindre beløb, når eksempelvis jordemoderen skulle tilkaldes, eller børnene skulle i skole, så var grevskabet via fæste af jorder garant for en minimumsindtægt for embederne.

I 1894 overgik Hjorteapoteket fra et delvist fæsteforhold til alene at være en udlejningsejendom under grevskabet, hvortil der stadig var knyttet et landbrug. Først i 1970 flyttede lægepraksissen fra Vesterborg til Nakskov, mens apoteket i 1985 flyttedes til Søllested. Tilbage af fysiske spor i landskabet er nu kun stuehuset til det gamle Hjorteapotek, den gamle apotektereg samt den fornyede doktorbolig.

Kilde til tekst: Museum Lolland-Falster

hjorteapoteket-1939Hjorteapoteket – 1939

hjorteapoteket-1949Hjorteapoteket – 1949

hjorteapoteket-1956Hjorteapoteket – 1956

Kilde til foto: Det Kongelige BibliotekDanmark set fra luften – før Google.

Kragenæs Købmandshandel

Fra ca. 1945

13667935_1272653512779135_8992379477512603787_o

Den gamle, meget ansete Kragenæs Købmandshandel, hvis firmanavn i øvrigt er indregistreret, er grundlagt 1856 af den nuværende indehavers Fader, Købmand F. O. Lund. Han var en forretningsmand af den gamle, solide skole, pligtopfyldende og hæderlig.

De samme gode egenskaber har sønnen, Købmand F. G. Lund. som er født 14. september 1868 i Kragenæs, arvet.

f-g-lund

Købmand Lund lærte Handlen hos sin fader, og nogen bedre uddannelse kunne han ikke havde fået.

Det var i hinde tider, hvor flid og nøjsomhed sad i højsædet, begreber, som virkede højnende på et menneske, og som skabte karaktere. Dernæst fik købmand Lund en alsidig Kontoruddannelse i København; dette afsnit af hans liv fik stor betydning for ham.

Indtil året 1900 havde forretningen haft til huse i samme ejendom, men så flyttede man til en ny og større bygning, og samtidig overtoges virksomheden af Købmand F.G Lund. beliggenheden er midt i byen. Da der stadig flytter folk til byen, blev selvfølgelig også omsætningen stigende, og følgelig måtte der med mellemrum skrides til udvidelse af rammerne.

Oprindelig forhandledes kun kolonialvare, men efterhånden er optaget handel med, Manufakturvare, Skotøj, Glas og Porcellæn.
Envidere føres et stort og godt udvalg af Nips, Kosmetik i førende Mærker og Ugeblade. Endelig må nævnes Afdelingen for Isenkram, Matrial- og Fedevare.

Forretningens Styrke ligger bl.a. deri, at kunderne altid hos købmand Lund kan få, hvad de ønsker. I forretningen er ansat et personale på 3 personer samt en vognmand, der har udkørsel af vare.

Kilde: postet i facebook gruppe

Købmand Lund m. fam

lund

Købmand Lund m. fam , Kragenæs
Karen og Otto Guldborg Lund
Karen Lund på bånd L 1
Stryhn sagaen s. 229
Mathilde ( Stryhn) Lund var på Rød-
kilde højskole 1884

Kilde foto: Arkiv.dk

Se Før/Efter billede her

S/S Bjørn i Randers

“Bjørn” Randers

– Malet i 1947 af Wilh. Albrechten
“Bjørn” i Randers fjord Reproduktion og tryk: Poul Juncher 1981

ss-bjoern
S/S Bjørn – Reproduktion, fra privat samling.

»Bjørn« – Historie 1909-1981

1962-2

var  i aktiv tjeneste fra søndag den 7. februar 1909 og indtil den 9. januar 1981, hvor Randers Havnevæsen overtog sin nye bugserbåd og isbryder »Jens Ove«, bygget på Assens Skibsværft A/S (nybygning 305).

Herefter blev »Bjørn« oplagt, indtil fartøjet den 6. februar 1981 af formanden for Havneudvalget, Jens Ove Nielsen, blev overdraget Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse, Dansk Veteranskibsklub for 72 kr. eller 1 kr. pr. år.

Kilde til foto og info: http://ss-bjoern.dk/hist09.html

»Bjørn«  Solgt til Dansk Veteranskibsklub,

bjoern

Som arbejder med en istandsættelse af skibet efter oprindelige byggespecifikationer og byggeteknik.

Bevaringskvalitet: Høj

Skibet er det eneste bevarede kulfyrede dampskib med en tregangsmaskine i Danmark. Dampskibe var i perioden 1900 – 1950 den mest almindelige skibstype i den danske handelsflåde, men skibstypen er nu helt borte fra de danske havne.

Ejer: Dansk Veteranskibsklub S/S BJØRN

Bevaringsværdigt fartøj: 1998

Kilde til foto og info: http://skibsbevaringsfonden.dk/om-fonden/arsberetning/aarsberetning-2007-2008/